søndag den 19. februar 2012

Fastelavnsboller (byens bedste syndigt opskrift)

Fastelavnsboller (20 stk)

Bolledejen:
500 g øko hvedemel
50 g sukker
½ tsk kardemomme
50 g gær/ tørgær
5 æg
200 g blødt smør

Mel, sukker og kardemomme blandes godt. Gær smuldres ned i tørmassen, hvor efter æggene slåes i et af gangen. Smøret (skal være helt blødt) kommes i lidt efter lidt.
Røres godt (gerne på en køkkenmaskine).

Dejen stilles koldt i en god time, mens der laves fyld til bollerne.

Forslag til fyld:

Vaniliecreme
3,5 dl mælk
2 x 40 g sukker
1 stang vanilje
40 g maizena
66 g past æggeblomme (2 bøtter)

40 g sukker, mælk, korn fra vanilie og vaniliestang koges op (stangen tages op og smides bort efter opkoget).
40 g sukker, maizena og æggeblomme piskes til en luftig masse. Bland den varme masse i den kolde, bland det godt og kom det hele tilbage i gryden. Koges op, så snart massen nærmer sig kogepunktet dannes den faste creme.

Køles ned i mindst 30 min før brug.

Dejen rulles ud, der tilsættes mel efter behov. Udstik nu dejen i runde cirkler (2 cirkler per bolle).
Den nederste pensles med æg, fyldet lægges i midten og den øverste dej lægges på, klemmes sammen så det ligner små ufo'er.

Bages i ca 15 min ved 180*