søndag den 31. marts 2013

Braiseret Svinekæber med varm hvidkålssalat - Thai style

4 personer

8-12 svinekæber
2 små løg
1 dusk timian
1 pastinak
3 fed hvidløg
4 enebær
2 spsk honning
grønsagsfond

1 Hvidkål
1 Rød peberfrugt
Ingefær ca 1 cm
Citronsaft fra 1 citron
Citronskal fra 1 citron
2 spsk Soyasauce (jeg bruger glutenfri)
Saltede peanuts

Persille til pynt

Tilberedning af kød: 
Svinekæberne svitses, evt lidt af gangen så der er plads til at alle får god stegeflade. Sørg for at bruge en gryde/ pande med låg, som kan indeholde hele portionen. Svinekæberne overhældes med en kraftig grønsagsfond, så de er dækket.
Del løgene i kvarte, pastinak i størrelser som løgene og tilsæt sammen med honning, timian, enebær og salt/ peber. 

Braiseres i 1½- 2 timer til de er møre.

Kødet tages op – væden sies og hældes tilbage i den tomme gryde. Skru op for varmen, tilsæt 1 spsk tomatpure, peber efter smag, ¼ tsk røget paprika. Kog væden ind til 25%, jævn saucen hvis det ønskes - læg kødet tilbage i panden så det er lunt til servering.

Tilbered hvidkål samtidig med at saucen koger ind. 

Tilberedning af tilbehør:
Citronsaft, citronskal, soya og fint reven ingefær varmes i en gryde. Konsistensen bliver lidt karamel agtig. Varm kokosolie på en pande, vend den fint snittede hvidkål samt snittet peberfrugt i olien. Marinaden hældes over, vend rundt til kålen er al dente.

Anrettes med kål som bund, kød og sauce på toppen – drysses med lidt peanuts og frisk persille.