søndag den 18. september 2011

Glutenfri lagkage med Brombær

Jeg oplevede sidste år til min fødselsdag at købe lagkagebunde (glutenfrie) både er utrolig dyre og utrolig kedelige. Derfor har jeg i år selv været igang. 
Opskriften deler jeg gerne til andre som ikke tåler gluten. 

Bunde: 
3 æg 
150 g sukker
150 g marcipanbrød
75 g jyttemel
1 tsk bagepulver
evt lidt olie hvis dejen er for fast

Æg og sukker piskes til en hvid luftig masse. 
Marcipanbrødene hakkes fint og hældes i massen i små portioner. 
Mel og bagepulver blandes, kommes i dejen lidt efter lidt.
Brug lidt olie hvis du synes dejen bliver for fast. 

Bundene bages på bagepapir ved 175° ca 15 min eller til bunden bliver lys brun og dufter let. 
Jeg bager dem i en springform for at vide de har samme størrelse, men kan sagtens bages direkte på bagepapiret uden form. 

Fyld; 
1 plads god hvid chokolade
1/4 piskefløde
1 tsk vaniliesukker
lidt kahlua
friske bær

Smelt chokoladen i vandbad eller ganske kort i micro ovnen, den fordeles på begge bunde. Kahlua fordeles på nederste lag (ganske lidt), flødeskum og de friske bær (frosne kan sagtens bruges evt med lidt sukker), vaniliesukker fordeles. Lag 2 kommer på. Kagen pyntes. 

Bedst inden for de første 12 timer da den er glutenfri.  

Vores gæster slubrede den i sig og spurgte om jeg nu ikke blev dårlig efter en sådan kage... Test bestået for at smage som glutenkage - det er da et kompliment! 

onsdag den 24. august 2011

Brombær mazarin - glutenfri & sukkerlet

Sensommeren er naturens gourmet køkken.
Vi har været på brombær tur, hvilket blev til 4 super lækre brombær mazariner.

50g jyttemel
50g sukrin (kan bruges sukker)
2 æggeblommer
50g smør
50g marcipan
1 drys sukrin flormelis (kan bruges sukker)

Kan serveres med creme fraiche, flødeskum eller skyr efter smag.

Mel, sukrin, smør og æggeblommer blandes med håndmikser. Marcipan rives og blandes i. Dejen er færdig når du har en ensartet sammenhængende dej.
Køles i ½ time for at få mere fasthed.
Deles i 4 stykker som rulles ud til små tynde tærter.

Tærterne bages ved 170* et par minutter til de er lysebrune.
Fyldes med bær som drysses med flormelis. Bages i et par minutter.

Velbekomme.

onsdag den 22. juni 2011

RUGbrød

Man skal lede længe i butikkernes brødafdelinger eller bagere efter et brød, som ikke er et forklædt hvedebrød. Her er opskriften på det lækreste og mindre glutenholdige rugbrød, som vi plejer at bage.

Det skal du bruge:
  • 1 l rugmel
  • ½ l knækkede rugkerner
  • ½ l af dine yndlingsfrø eller kerner
  • ½ l surdej
  • 1 spsk rapsolie
  • ½ spsk salt
  • Vand
Sådan gør du:
  1. Hæld de valgte frø/kerner og de knækkede rugkerner i mikseren og overhæld dem med kogende vand. Lad dem trække i et par minutter.
  2. Bland rugmel i.
  3. Tilfør koldt vand under omrøring indtil dejen har den ønskede konsistens.
  4. Rør gæren og surdejen i en kop lunken vand (ikke over 40 grader).
  5. Tilfør indholdet af koppen
  6. Lad mikseren ælte dejen godt igennem.
  7. Hæld dejen over i en stor siliconeform.
  8. Lad dejen stå på køkkenbordet med film over i et døgn.
  9. Stil brødet i en forvarmet ovn på 200 grader.
  10. Skru ned til 150 grader og bag brødet i 2 timer.
Læg et fugtigt klæde over brødet og lade det køle i nogle timer inden du skærer det ud.

torsdag den 16. juni 2011

Hjemmebrygget Ginger Ale

Ja, den letteste opskrift på Ginger Ale er Føtex.

Men den købte version af den friske drik for den modne sodavandsdrikker, lader altså meget tilbage at ønske, hvis man først har smagt den naturlige version. Drikken er super let at lave, og kræver ikke at du har en danskvandsmaskine for at få bobler i.

Sørg for at væsken er under 40 grader inden gæren tilsættes.
Det skal du bruge:
  • 100g ingefær
  • 1 øko citron
  • 100g sukker
  • 100g sukrin
  • 2 gram tørgær
  • 1½ l vand
  • 1 stk 1½ l plastflaske PET
Hvis du er ligeglad med kalorier og karies, kan du sagtens vælge bare at bruge kun sukker i stedet for halvt sukrin.
Da gæren reagerer med sukkeret dannes der CO2 i flasken, så du kan ikke bruge en glasflaske da den vil eksplodere!

søndag den 20. marts 2011

Rabarbermarmelade I sukkerfri.



Jeg har idag lavet den skønneste marmelade af en pose frosne rabarber jeg fandt i fryseren.

Opskrift;

700 g rabarber (i dette tilfælde fra frost)
100 g sukrin
1 godt drys stødt ingefær (efter smag)
1 lille drys kanel
1 stang vanilie klippet i 4 stykker.


Tænd ovnen på 200° varmluft.


Rabarber lægges frosne/friske i et ildfast fad, drys sukrin, ingefær og kanel over samt de 4 vaniliestykkerne. Bages i ca 45 min (husk at røre et par gange undervejs).

Væsken sies fra i en gryde og resten hælder du i marmelade glasset, væsken koges ind med lidt stivelse, jeg har brugt agar agar for at holde opskriften så naturlig som mulig.
Blandes med kompotten.
Kan være en god ide at skylde glasset med lidt atamon.


Værsgo - lækker lækker marmelade på helt naturlig vis.
(husk at sukker har en vis holdbarhed som denne opskrift ikke har, så man er nødt til at nyde den i løbet af kort tid) uhmmmmmm



fredag den 18. februar 2011

Ckokolade cupcakes

Chokolade cupcakes

100 g mel
20 g usødet kakao
140 g sukker
1 1/2 tsk bagepulver
lidt salt
40 g blødt smør
1,2 dl letmælk
1 æg
1 tsk vaniljesukker
50 g hakket chokolade ( ca. 60 %) 


Chokolade frosting


300 g flormelis
100 g blødt smør
1/2 dl letmælk
1 spsk kakao el. 50 g smeltet chokolade 70 %
Forvarm ovnen 170 grader
Pisk smør, mel , sukker, bagepulver og salt med mixer til det er blandet godt sammen.
Pisk mælk, æg og vaniljesukker i en anden skål og bland de 2 skåles indhold sammen.. Pisk til en glat konsistens. Vend den hakkede el.revne chokolade i.

Formene fyldes 2/3 op. Bag i 20 – 25 min.  
Afkøles inden der kommer frosting på.
Flormelis og smør piskes tilsæt mælken. Pisk kakao (eller smeltet afkølet chokolade) i.  Jo længere der piskes jo mere fluffy bliver cremen.

Hindbær-Lakrids cupcakes

Vanilla cupcake

113 g usaltet smør (stuetemperatur)
130 g. flormelis                                           
3 store æg                                                       
1 tsk ren vanilla ekstrakt
reven citronskal af 1 økologisk citron
195 g mel
1 1/2 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
60 ml mælk (1/4 kop)
24 hindbær(frosne)       ( målene er lidt “skæve” fordi det er en amerikansk opskrift)

Smør og sukker røres med mixer. Tilsæt æggene 1 af gangen. Mel, citronskal, salt og bagepulver blandes og tilsættes skiftevis med  mælken.

Fyldes på små eller store forme og 1 frossen hindbær puttes i midten inden de bages i ca. 18 – 20 min v. 200 grader

Smørcreme frosting

230 g flormelis
113 g usaltet smør(stuetemperatur)
3 dråber anis olie
2 spsk fløde 13
Pisk smør med mælk tilsæt anis olie. Tilsæt mælk og pisk til det er lyst og “fluffy”. På lav hastighed tilsættes flormelis lidt efter lidt. Jo længere der piskes jo mere let bliver frostingen.
Opskrift er til 24 cupcakes eller 12 muffins. 

onsdag den 5. januar 2011

Knækbrød


Her er opskriften på et lækkert knækbrød med lavt glutenindhold og detox egenskaber, og som smager så godt, at vi i perioder spiser det som var det slik. Bemærk der skal en del olie i, så det er er ikke så smart til slankekure, men godt til så meget andet.

1 dl Havregryn
1 dl Sesamfrø
1 dl Hørfrø
1 dl Solsikkekerner
1 dl Græskarkerner
3½ dl Boghvedemel

1 tsk Bagepulver
2 tsk Salt
2 dl Vand
1¼ dl Extra jomfru oliven-, macedemia- eller god koldpresset rapsolie

Alle ingredienserne røres sammen, og portionen deles i to.
Hver portion rulles mellem 2 ark bagepapir. Fjern det øverste. Skær dejen for med en kniv i den størrelse i ønsker knækbrødet. Bag v/ 200 grader i 15 - 20 min til de er gyldne.
Del knækbrødet i de forskårne stykker og afkøl.

Kan evt. drysses med en god reven ost inden bagning.

lørdag den 1. januar 2011

Intervalstegt oksefilet

1½ kg culotte
5g salt
peber

Vil du have et resultat hvor culotten beholder masser af saft og kraft under stegningen, kan intervalstegning absolut anbefales. Resultatet afhænger først og fremmest af kødets kvalitet, så gå ikke på kompromis her.

Start med at gourmetsalte stegen ved at gnide fint salt i kødet, og lad det hvile i køleskabet i minimum 6 timer, gerne dagen før. Det mørner kødet og reducerer stegesvind.
Tilberedningen begynder 4 timer inden servering ved at brune stegen godt af på en pande. Lad den herefter hvile i 45 minutter. Krydr med peber.
Sæt stegen i en 200 grader varm ovn i 15 minutter. Tag den ud og lad den hvile utildækket i 45 minutter.
Sæt stegen tilbage i ovnen i 15 minutter. Tag den ud og lad den hvile utildækket i 45 minutter.
Sæt stegen tilbage i ovnen i 15 minutter. Tag den ud og lad den hvile, men sidste gang tildækket i 45 minutter.
Kontroller med stegetermometer at kødet har den ønskede kernetemperatur, jeg plejer at sigte efter 60. grader. Krydr endeligt med lidt salt og peber.

Husk at der er ikke noget at lave sauce af fra stegen, for saften er blevet inde i kødet.

Karrysild (laktosefri)

1 glas marinerede sild
1 stort glas soya yoghurt
1 løg finthakket
1 æble finthakket
1 drys god karry
1 drys god salt
1 drys frisk kværnet peber
Finthakkede mandler efter smag

Blandes og stilles koldt, resultatet forbedres absolut på 2. dagen

Velbekomme

Porresild laktosefri

1 glas marinerede sild
2 glas cremefraiche laktosefri
2-3 porre fint snittet
2-3 fed hvidløg fint snittet
Et drys god salt
Et drys frisk kværnet peber

Blandes og stilles koldt- resultatet bliver absolut bedre på 2. dagen

Velbekomme